Der sker ting og sager med bloggen i øjeblikket. Jeg er (indsæt selv jubel) gået sammen med to fantastiske bloggere og mødre - Lou fra Golden Ghetto og Stinne fra Hurlumhej & Krudtugler - om at lave nogle event for os bloggere bosat her på fastlandet. I er så søde, I sjællandske bloggere og virksomheder, der inviterer til ting og sager, men der er bare for langt for os at køre.
Så Lou, Stinne og jeg har sat nogle både i søen, for nu skal der ske noget. Vores samarbejde får base i Aarhus, for det er her, Lou og jeg bor. Vores første event bliver hjemme hos Stinne i Grindsted søndag den 7. april, hvor vi får besøg af en konsulent fra Norlie, som vil vise os en masse skønt børnetøj.
Norlie skriver selv på hjemmesiden: Norlie er kvalitetsbørnetøj til de børn og forældre der ønsker klasse design og ekstraordinære gode kvaliteter til en overkommelig pris. Siden 2005 har Norlie etableret sig som et af de foretrukne mærker blandt de modeinteresserede kunder, som ønsker at klæde deres børn i noget enkelt og særligt.
Norlie værdsætter tidløst design der lever gennem flere sæsoner, og der er altid mere fokus på stil end mode. Vi tilstræber i hver kollektion, at få klassiske og traditionelle beklædningsdele tilført et moderne og nutidigt design. En stor passion for strik og udsøgte garnkvaliteter, er kendetegnene i alle Norlies kollektioner.
Neden for er nogle af mine favoritter.
Vil du være med? Så send en mail til mig på candmorblog@gmail.com eller til Stinne på fredeogfiesmor@gmail.com med dit navn, telefonnummer, blog og alder på dit barn/dine børn.
Og hvad skal vi så bruge dit barns alder til? Joh, der kommer goodiebags! Vi har allerede fået positivt svar fra blandt andre (!!) Holly's, Soft Gallery, ABC Leg og Kids-world. Det kan kun blive en god dag, og vi har plads til flere.
Så er vi booket helt op! Vi glæder os til at se jer alle!