28 februar 2013

Kom så, Aaarhuuuus!




I går endte på mange måder med at være en ren og skær yes-dag. Efter en tidlig aftensmad (det er vel det, man gør som børnefamilie?!) mødtes vi med D's Bedstefar og drog med et stk. Michelinbarn i flyverdrag mod NRGi Arena. Vi havde været så heldige at få fribilletter af en veninde, så det måtte da udnyttes, når faren er håndbolddommer og bedstefaren tidligere håndboldspiller. 

Jeg var lidt spændt på, hvordan det ville gå, når det både var sent på dagen, og D ikke havde haft hørebøffer på i særlig lang tid før, men han er en lille selskabspapegøje og fik da også charmet piger, kvinder og damer. Altså lige indtil kampen gik i gang - man skal vel koncentrere sig om spillet. 

D og jeg gik desværre hjem, inden første halveg var ovre. Helt sjovt var det ikke at have hørebøfferne på i så lang tid, men hvor var det skønt, at det var muligt at komme af sted til kamp. Nogle gange kan børnene vist holde til flere indtryk, end vi lige tror.

27 februar 2013

Om yes-dage og smukke ting

Nogle dage er øv-dage, andre er blah-dage, og så er der yes-dage. I dag var så den helt særlige kombination af blah og yes. Mens varmen fra dynerne og min søde mand i morges gjorde det ualmindelig svært for mig at stå op og komme ud i kulden (-2 grader, forår tak!), endte jeg faktisk med at have en dag på kontoret, som jeg er svært tilfreds med. 

Med en deadline, der hedder 31. januar 2017 (der manglede vist lige et årstal), på ét projekt kan det godt være lidt svært at føle, at man har været rigtig produktiv, men i dag blev der tænkt store tanker og skrevet kloge ting (synes jeg da selv :)) ned, så jeg føler mig faktisk temmelig godt rustet til et lidt angstprovokerende statusmøde med min hovedvejleder i morgen.

Og med sådan en dag in mente var det ekstra godt at komme hjem og pakke min farvel-barsel-og-hej-til-arbejdslivet-gave til mig selv op, som jeg købte i går, da jeg lige havde en time for mig selv nede i byen, inden Sømanden og jeg skulle på en lille tirsdagsdate.






Jeg kunne simpelthen ikke stå for Carrés fine Tattoo-serie, så jeg måtte ned og købe en lille treat til mig selv. Ved større "milepæle" i mit liv har jeg ofte købt  (eller fået) et smykke, og denne fine og spinkle ring vil fra nu af minde mig om, da jeg startede på min Ph.D.-uddannelse - og blev "rigtig" voksen.

Kähler x Røde Kors



Endnu et skønt dansk mærke er gået ind i et samarbejde med Røde Kors. Kähler-designer Helena Rohner har designet armbåndet Embrace Your World til fordel for Røde Kors. Den lyseblå keramikperle symboliserer vand - eller manglen på samme i f.eks. Afrika - og den hvide perle håbet om mere fred i verden. Den røde snor symboliserer Røde Kors.

For hvert solgt armbånd doneres 60 kr. til Røde Kors. Jeg skal i hvert fald ned til Kähler and friends i M.P. Bruuns Gade her i Århus og se, om de har flere...

26 februar 2013

Insta love

Lidt blandede billeder fra de sidste par uger...



1. D i udsalgskøb fra Hollys - ÆLSKER at dimse med små bøtter / 2. Søndagsarbejde i sofaen med D's dyne / 3. Der dissekeres broccoli og gulerødder / 4. Små fake Oreos i yndlings Mumi-skål, som var adventsgave fra Sømanden / 5. To tænder på vej (tror vi!), så rimelig pylleret dreng i øjeblikket / 6. Udsalgskøb fra Itsus / 7. På tur til tanken efter Eurowoman / 8. Kähler lyshuse - bryllupsgave fra verdens bedste mødregruppe /9. Vi starter morgenerne tidligt - heldigvis i god humør!



Instagram @marinabitsch

25 februar 2013

Soft Gallery til mor

Ja, endnu et indlæg med Soft Gallery, men jeg er simpelthen faldet bagover af begejstring over deres SS13-kollektion. Jeg har fået lov at få både lookbookbilleder og packshots, og tro mig, det var en udfordring at skulle sammensætte kun to outfits til dette indlæg. Jeg vil ha' det hele! Sjældent har et mærke tiltalt mig så meget som Soft Gallery gør lige i øjeblikket.


Alt tøjet er fra Soft Gallery og kan købes her. Skoene er fra Zara.

24 februar 2013

Soft Gallery matchy matchy

Hvis jeg havde en datter, ville jeg være frygtelig fristet til at gå sommeren i møde i ens print. 

Sol, bare tæer og is på terassen? Tjek, tjek, tjek!




Og så lige de helt fantastiske lookbook billeder fra Soft Gallery.



23 februar 2013

Carré Tatoo rings

Når man nu er gift (!! skal altså stadig lige vænne mig til tanken) med en Sømand, så må man godt. Må man ikke? Altså bare én af dem...

Køb dem her.

22 februar 2013

Lille Høvding Flyveegern

Mine forældre mener, at det er synd at drille D, men vi synes, det er så sjoooovvt!







Bukser og body fra H&M og sko fra Melton.

21 februar 2013

Hvis jeg havde en datter...

... var hun med garanti løbet sommeren i møde i denne kjole fra Molo.


Billede fra MOLO KIDS.
Kjolen fås bl.a. hos Bahne lige her.

Og kan vi så få noget sol og forår? Gider ikke flere minusgrader!


20 februar 2013

MarMar Copenhagen

I uge 5 var der modeuge i København. I København, ikke i Århus, ærgerligt! Ikke at jeg nogensinde har gået voldsomt op i modeugerne. Bevares, jeg har labbet Eurowoman i mig, men  hvornår jeg har fået "nyhederne" om næste sæsons farver og trends, har såmænd ikke rørt mig det store. 

Men i år har det alligevel været lidt anderledes, nu hvor jeg har bloggen. Der har jeg nemlig fået et par invitationer. Men til København... Og med nyt arbejde som Ph.D. synes jeg ikke lige, at jeg ville hive flere dage ud af kalenderen til at tage derover. Alligevel vil jeg lige vise et par billeder fra det danske mærke MarMar Copenhagen, som jeg er ovenud begejstret for!





Billeder herfra.


I må sige til, hvis I vil have priser, størrelser, materialer eller lignende.

19 februar 2013

Ny legekammerat til D

Fik her til formiddags den dejlige besked, at en af mine bedste veninder i går fødte en lille dreng. Jeg bliver simpelthen så glad i låget (og helt rørstrømsk), hver gang jeg får at vide, at verden er blevet beriget med endnu et lille menneske.

Alt det bedste til dig og dine forældre, lille dreng <3

Lille D på patienthotellet.

Zzzzz...

Hold nu op, hvor er jeg træt! Det der working mom er altså noget af en opgave. D er begyndt at vågne ved seks-tiden om morgenen, og det trækker altså tænder ud. I lørdags var det 0545 og i går 0540, så når der står 06 på uret, er vi glade. Zzzzzz...

I dag skal jeg bare have en lang dag på kontoret. Hverken møder eller seminarer, bare knokle igennem, så jeg kan komme hjem og holde fri i nogenlunde tid (og gå tidligt i seng!). Og hvor ville jeg gerne have haft det her på. Passer lige til en stille og rolig dag med kaffe, artikler, kakao, bøger, kaffe, noter og så en kop te.


Bukser Soft Galley / Sweat Soft Gallery / Øreringe Carré / Tørklæde Besos

18 februar 2013

And the winner is...


Alle deltagere. 10 stk. Rimelig gode vinderchancer må man sige. 

Alle navne kom på en lap papir og ned i D's rodespand. Det første navn, der blev fisket op af spanden og udsat for D's savl, vandt. 




Og det blev...


NINA! Stort tillykke. Jeg sender dig en mail.

17 februar 2013

Itsus

Det er nemt at komme til at bruge lang tid på at surfe webshops. Rigtig nemt. Mange af børnetøjsmærkerne går igen fra shop til shop, men nogle gange falder jeg over noget nyt og spændende, som i min optik fortjener et ord med på vejen. Og det gør Itsus.

Om Itsus skriver smaahjerter: Filosofien bag Itsus skønne design er, at det skal være mere end bare en t-shirt med et print. Økologi, bæredygtighed og fair trade er i højsædet hos Itsus, og målet er at skabe lækre, moderigtige kollektioner under mest mulig hensyntagen til vores klode.


Kan man være andet end enig i det? Jeg er i hvert fald helt forelsket i filosofien, designet og de skønne prints.




Alle Itsus' ting er lige nu på tilbud hos smaahjerter. Med ordentlige procenter - ikke små snoldede 25 % men typisk omkring 70 %. Det er da rabatter, man kan forstå.

En af tingene er faktisk allerede på vej hjem til D. Kan I gætte hvilken? Nej, det er ikke en af kjolerne :)

16 februar 2013

Husk husk

Det er i morgen, min giveaway i samarbejde med caseapp slutter. Det foregår lige her.
Og hvis man ikke selv har en iPhone, coveret kan pryde, er det jo en oplagt gaveide.

Coveret, som jeg selv fik lavet, ser sådan her ud, og det ser stadig ud, som da jeg fik det.

15 februar 2013

14 februar 2013

Valentines Day outfit

Hvis nu D var stor nok til at tage på dates, er jeg sikker på, at han i dette outfit kunne snige sig til et lille kys. 
I hvert fald et lille et på kinden.



Og så kunne hans date være iført denne smuksak fra New Generals.





Menuen? Tja, hvis kemien er der, kan selv en hotter vække lykke og indbyde til fingerflet.



Et stk. giveaway lige her! :)

13 februar 2013

Sikkerhedsboksen fra Børneulykkesfonden




Efter et tip fra en mødregruppeveninde (der har denne fine blog) bestilte vi for noget tid siden en sikkerhedsboks fra Børneulykkesfonden. Hvis ens barn (eller barnebarn faktisk også) er mellem seks og ni måneder gammel, kan denne boks bestilles ganske gratis (lige her). Den indeholder et blad, lidt skrammel og så også nogle ganske fine ting med råd til, hvordan ulykker kan undgås, eksempelvis i bilen og kvælningsulykker med legetøj. 

Det helt præcise indhold (fra hjemmesiden) er:

  • Refleks til barnevognen fra Børneulykkesfonden
  • Informationsfolder om forebyggelse af børneulykker fra Sikkerhedsstyrelsen
  • Puslespil til voksne og gode råd om CE-mærket og sikkerhedsstandarder fra
  • Dansk Standard. 
  • Udvalg af Tænks test og omtale af børneprodukter fra Forbrugerrådet
  • Solskærm til bilen og gode råd til sikkerhed i bilen fra Volkswagen
  • Førstehjælpskit og folder om førstehjælp fra Falck
  • Gratis børneulykkesforsikring der dækker i 6 måneder fra Codan Forsikring
  • Udvalg af Tænks test og omtale af børneprodukter fra Forbrugerrådet
  • Legetøjstester fra UL Demko
  • Magasinet Vores Børn




Specielt denne lille dims er vi ganske glade for. Hvis noget kan komme ned i glasset, er det for farligt at lege med. Færdig bum! Ikke så svært at forstå og derfor ganske nyttig. 

Et stk. giveaway lige her! :)

12 februar 2013

???

Jeg har lige lavet lidt om i layoutet på bloggen. Og der kommer til at blive lavet mere om med tiden - tider er desværre bare ikke det, jeg har mest af, nu jeg for alvor er kommet på arbejde igen. Hvis jeg nogensinde tvivlede på, at jeg ville få nok at lave med den hoved- og bivejleder, jeg har på mit projekt, tvivler jeg ikke mere!

Nå, men pointen var egentlig - kan man kommentere igen? Kan det ikke passe, at man på et tidspunkt ikke kunne?

Mini Rodini SS13


Jeg har tidligere fablet om Mini Rodinis skønne univers af farver, prints og ren barneglæde. Nu vil jeg så gøre det lidt igen :) Mini Rodinis SS13 kollektion er en guldgrube af ønsker til min lille knægt. Denne kollektion er inspireret af TV-serien Love Boat og Jacques Cousteau, og farver, prints og snit er lige efter mit hjerte. Specielt papegøjeprintet (undulat?) er jeg helt vild med. Det passer lige til min lille selskabspapegøje, der konsekvent nægter at sove, når vi har gæster.



Mini Rodini kan købes på mærkets egen hjemmeside, men hos smaahjerter.dk kommer det på shoppen lidt.

11 februar 2013

En lille frø i mosen sad


1. En lille frø i mosen sad
kvak- kvak!
Den hopped op og var så glad
kvak- kvak!
Den hopped op og var så glad

2. Men hør nu, hvad der skete mer
kvak- kvak!
Stork Langeben vor frømand ser
ak- ak!

3. Du lille frø, nu tar jeg dig
kvak- kvak!
Tre sultne unger venter mig
tak -tak

Kan ikke lade være med at tænke på den gamle børnesang, når jeg ser de her sko fra Fuzzies. De er lige til at blive glad i låget af. Og selvom vi i øjeblikket kæmper en indædt kamp mod Pladsanvisningen i Århus kommune, skal D jo have nogle indendørssko, til han starter i vuggestue. Disse er fra Fuzzies og koster 199 kr.

10 februar 2013

Vrum vrummmm

I går var vi til julefrokost med mødregruppen. Mødre, mænd, børn, hele baduljen! Det var den skønneste dag, og vi havde slet ikke lyst til at tage hjem, men de små var helt skæve i øjnene af træthed. 

En af de ting, der altid sker, når vi er sammen, er, at ingen af børnene leger med deres eget legetøj. De andres er meget mere spændende! Og i går var Brios racerbil det helt store hit - vist også hos fædrene. Nu kommer det store spørgsmål så. Skal den være blå, grøn eller rød?
Brio Race Car kan bl.a. fås her.

09 februar 2013

Hverdagslykke # 2

Smukke tulipaner, som vi fik i lørdags.

At komme hjem fra arbejde til et stk. lækkermås.

At vores lille dreng elsker at blive passet hos sin Mormor.

At D ikke er bleg for at prøve ny mad, her risengrød.