31 januar 2013

Moleskine Mickey Mouse



 Alle billeder er herfra.

Jeg er en sucker for lækre ting. Specielt papirvarer. Lidt sært - indrømmet - men når jeg nu er så gammeldags, at jeg bedst fungerer med en papirkalender, må den altså gerne være lidt lækker. For et stykke tid siden fablede jeg om Le Petit Prince vs. Star Wars Moleskine kalender. Nu kan jeg så fable lidt mere om Mickey Mouse notesbogen, som det er muligt at få i en begrænset periode. Det ville da klæde mine smånoter og skriblerier en kende mere, hvis de var pakket lidt pænt ind. Og så er jeg sikker på, at når D bliver stor nok til at se Disney Sjov, vil det tage kegler, hvis jeg kan tegne Mickey Mouse til ham.

30 januar 2013

Udsalgsgodter fra Prinsesser og Pirater








I sidste uge modtog jeg en (af flere) af mine udsalgskøb. Denne fra Prinsesser & Pirater. Da jeg for et stykke tid siden tippede om, at Soft Gallery havde åbnet egen webshop, var Lou, mine fine mødregruppeveninde, hurtig og sagde, at heldragten fra Soft Gallery kunne fås billigere hos Prinsesser & Pirater. Det er jo et tegn, man er nødt til at reagere på! Ikke?

Hos Prinsesser & Pirater kom jeg så lige til at klikke endnu en heldragt med hjem. En super lækker dragt fra Ej Sikke Lej med løvemotiv, hvilket rent faktisk har relation til D's navn. Så den var jeg jo også nødt til at få med hjem!

P.S. Og vær lige søde at krydse fingre for mig. I dag skal jeg op på uni og have min første forelæsning siden maj 2012. Og endda en tre timers en af slagsen. Satser på at overleve - medbringer koffein og sukker!

29 januar 2013

Baby, it's cold outside


Hold nu op, hvor var det koldt i weekenden! Så vi har kørt uld med uld på. Trøjen er fra Joha og str. 80, hvilket vil sige aaalt for lang, men det gør nu ikke noget, så er der bare 1 stk. blemås, der får lidt ekstra varme.

28 januar 2013

bObles Roller



Billeder fra Ren Leg, hvor møblet fås til 340 kr.


Efter D's tur på møbelhunden i fredags, der viste, at han er en lille fis med hang til fart og sus i det sparsomme hår, fortalte min mor mig, at bObles faktisk også har lavet et rullebræt. Blødt skum, så væggene ikke ridses, skulle der være et lille fartudheld, og skjulte hjul, så fingrene ikke kommer i klemme.

Om bObles Roller fra renleg.dk: Roller udfordrer barnets motoriske udvikling. Man kan både sidde eller ligge på Roller og rulle til alle sider. Når barnet ligger på Roller styrkes muskulaturen i ryggen. Man kan kombinere bObles øvrige tumlemøbler med Roller ved at sætte det ovenpå, og hermed er det forvandlet til den rullende hval eller elefant, eller hvad man har i hjemmet af tumledyr.

Hvis jeg ikke er faldet for fristelsen inden, kommer sådan et rullebræt helt sikkert på D's ønskeseddel til 1 årsdagen til juli!

27 januar 2013

Vokseværk?



Jeg har lidt svært ved at forestille mig, at min lille D næste år kan passe en str. 86. Lige nu er flyverdragten jo kæmpe!!

Flyverdragt fra Danefæ købt hos kids-world.dk. Jeg bestilte mandag aften og fik den allerede onsdag morgen.

26 januar 2013

Fredagshygge, fredagslykke

Ny body fra Hummel, gave fra Farmor og Farfar.

Jep, så er vi i gang igen med babysalmesangen. Denne gang med (næsten) hele min mødregruppe. Lidt sjovt at da vi startede i september sidste år, var det os, der havde de små børn. Nu er vores bare nogle ordentlige basser i forhold til de små myr, der ellers var i kirken.


Flyverdragt (også) fra Hummel, en af vores julegaver til D.

Vi var kommet liiidt for sent af sted. Det var D rimelig kold over for - han skulle jo bare fragtes af sted. Men jeg måtte løbe det sidste stykke for at nå det.

Efter en lur hjemme på altanen drog vi mod D's Bedstefar, hvor vi fik lækkert eftermiddagskaffebord. Friskbagte boller til de voksne og grøntsagsmos til D. Og så prøvede vi en ny leg - ræs på møbelhund. Fart over feltet og et stort hit!






Vi prøver med frisk peberfrugt. Lidt skeptisk men meget interesseret i at smage.

D på møbelhunden, studerer lige brugsanvisningen. 

25 januar 2013

1 stk. varm hals til mig

Det betaler sig altså at være med i alle de konkurrencer. Nu har jeg vundet et super lækkert uldtørklæde fra Besos hos Mette. Uh, hvor jeg glæder mig til at tage det med på universitetet med de iskolde gange.

24 januar 2013

Lidt bitterhed og en hel masse kærlighed

Min barsel er officielt ovre, men her i januar har jeg haft fri (og så alligevel arbejdet lidt på Ph.D.'en), fordi jeg ikke har haft nogle eksaminer. Nu har Sømanden så overtaget "hjemmetjansen" med arvingen. Jeg elsker (og er faktisk også lidt stolt over), at min kæreste (min mand lige om lidt) tog fem uger hjemme hos os efter D's fødsel, brugte sin restferie i december og nu har tolv ugers barsel.

Alligevel kan jeg godt synes, at det er lidt nederen (ja, nederen er det rigtige ord), at han har barsel nu, for det er nu, D er begyndt at blive nem. Han sover okay om natten, er ikke svær at få til at sove om dagen, han vågner ikke tusinde gange i løbet af sine lure, han er mere mobil og møffer selv rundt på gulvet, og så er der interaktion mellem os! Små samtaler om man vil. Han giver så meget igen, og verden er blevet meget, meget større.

Sådan var min barsel ikke - det var hårdt arbejde! Der var dælme ingen caféture eller masser af venindebesøg, ingen afslapning i sofaen med kreaprojekter (ikke at Sømanden nogensinde har holdt på en hæklenål!) eller Sex & the City på DVD'en i dagtimerne. Det var skrigeri (D's), træthed (os begge) og frustration (min). Måske skal jeg bare stikke piben ind og kysse min kommende mand og glæde mig over, at han er en fantastisk far, der har lyst til at være så meget hjemme med vores første barn...?

Så kys til dig, min allerdejligste Sømand, og til dig, du buttede lille dreng, men hold gerne igen med sugemærkerne.



23 januar 2013

Om sugemærker


D er begyndt at kysse. Det er i og for sig dejligt nok med en våd mund boret ind i ansigtet eller halsen på os. Hvis bare det ikke havde resulteret i et sugemærke på min hals...

22 januar 2013

Åh gisp, flyverdragter!

Danefæ 799,95 kr., nu 479,97 kr. / Ticket to Heaven 1.199,95 kr., nu 839,96 kr. / LEGO 799,95 kr., nu 559,96 kr.

Jeg synes egentlig, at vi har været ret godt med i forhold til at købe lidt frem i størrelser til D. Men så havde jeg lige besøg af min mødregruppe i går - gisp, hvad med næste vinter?? Nu er udsalget ved at ebbe lidt ud, så der skulle pludselig tænkes hurtigt, hvis vi skulle nå at købe en flyverdragt til næste vinter, der både er varm og funktionel og også gerne lidt pæn. Heldigvis faldt jeg i min Google-søgning over kids-world.dk, der både har et stort udvalg (og smart, smart søgefunktion) og fri fragt. Så nu skulle vi gerne være dækket ind til næste år.

Altså vi har ikke købt tre flyverdragte, bare en enkelt :) Den grå fra Danefæ.

21 januar 2013

Mini Rodini

Selvom jeg godt kan lide den lidt "preppy" stil til D med poloer og veste og de mere afdæmpede farver, er det også skønt sommetider med knald på farverne og humoristisk design. Og det er noget, Mini Rodini udfører til perfektion!



Og en anden ting, der gør, at Mini Rodini får en ekstra guldstjerne i min bog, er, at meget af tøjet kan bruges til både drenge og piger. Men lidt har mærket trods alt, som jeg ikke vil putte D's lille buttede krop i. Men fint, det er det!


Alle tingene er fundet her.

20 januar 2013

Krea vol. 1.01

Jeg følger med hos en hel del krea-bloggere, og jeg er - indrømmet - ikke særlig krea selv. Men jeg vil gerne. Ud i hæklingens kunst kan jeg lave luft- og fastmasker, og så kan jeg strikke ret og vrang. At slå masker op kan jeg ikke en gang. Inden D blev født, strikkede jeg det lækreste bløde tæppe i en uld/silkeblanding, men der havde jeg ikke styr på strikkefastheden, så det blev 1 meter bredt og næsten 2,5 meter bredt. Det var jo ikke lige meningen. Men nu har jeg fundet en opskrift, de rigtige strikkepinde og noget garn, så jeg skal vist bare komme i gang. Men når jeg når knaphullerne, får min mor vist en lille nødopkald. Hun er nemlig super sej til at strikke.


Opskriften hedder Mors Første og er fra bogen All you knit is love af Susie Haumann. Mit hæfte er et uddrag af bogen.

Nå ja, og så kom der også lige en fin akrykæske og nogle flere stempler med hjem, da jeg var i Søstrene Grene.

19 januar 2013

Forstyr ikke mine cirkler!


Ville bare lige vise det her billede af D fra før jul (endnu et mobilbillede desværre, så pivringe kvalitet). Han er ved at tegne et gavekort til sin onkel T, og jeg elsker hans koncentrerede udtryk!

18 januar 2013

Soft Gallery


Har I set, at Soft Gallery nu har fået egen webshop? Synes ovenstående body er intet mindre end fantastisk. Meleret stof, kat med butterfly, klap for øjet. Tjek, tjek, tjek!

Hverdagslykke #1

1) Et langt, varmt og uforstyrret bad. Ren egotid. Åh, hvor det er skønt!
2) Når bagværk på slump lykkes. Lavede rødbedeboller foreden. Perfekt luftige og perfekt lyserøde.
3) At min lille dreng på kun et halvt år skraldgrinede, efter han havde affyret en prutsalve, så hele TripTrap stolen skælvede.
4) Fire træperler i en plastflaske. Mere skulle der ikke til at underholde D i lang, lang tid.
5) At lade rod være rod og så dele en øl i sofaen med min kæreste, soon to be mand. Sofatid = kærestetid.

 Instagram @marinabitsch

17 januar 2013

Returfragt?




Body fra Wheat / bukser fra H&M

D er kommet ind i en frygtelig dårlig vane med kun at sove 25-45 min af gangen, når han sover i løbet af dagen. Simpelthen så synd for (os og) ham, for det smitter så meget af på hans humør. Til gengæld sover han godt om natten. Man kan vel ikke få det hele, kan man? Og vi synes trods alt, at han er lidt for kær til at blive sendt retur.

16 januar 2013

HAY nøglering

Her er mit nøglebundt. Alt for mange nøgler, jeg ikke bruger, og så en random key hanger fra U21 EM i fodbold fra et par år siden.

Oppe (ja, oppe. Skal nemlig cykle op af Ringgaden fra helvede - tror min kondition forsvandt ud med mælken) på mit arbejde har vi kun nøgler til vores eget kontor samt mødelokalerne. Det er ikke ligefrem fordi, vi laver grundforskning, så der er grund til at frygte, at nogen stjæler vores skriverier, men sådan er det nu bare. Og fordi instituttet breder sig over så mange bygninger, skal jeg have min nøgler med mig hele tiden. Og så kan jeg jo lige så godt kigge på noget pænt. 

HAY nøglering købt i Decorate.

15 januar 2013

Tommy Hilfiger hjemmesko

Hvis ikke jeg lige havde købt nye sko til D, var de her fluks blevet klikket hjem. Fås hos Prinsesser & Pirater til kun 78,98 kr. Dem skal der vist mere end almindelig ihærdighed til at få sparket af.

14 januar 2013

Og lidt til mig også...

I går viste jeg de sager, jeg havde fundet til D på udsalg i Magasin - jeg synes så ikke, at jeg selv skulle snydes :)
T-shirt fra A Question Of / Yndlingsmascara i gavesæt fra Clinique / Natshorts fra Magasin

13 januar 2013

Lidt udsalgsshopping til D

Jeg har faktisk ikke udsalgsshoppet i denne omgang - som i slet ikke! Så det lavede jeg om på i går :) Havde fyldt en fin kurv hos Zara Home, men da jeg skulle til at betale, opdagede jeg, at de vil have 150 kr. i fragt, og så blev jeg nærig og smuttede over til Magasin, hvor jeg til D fandt disse ting.

Elefanthue fra Molo / Marineblå og grå strikveste fra Bakito / Startersko fra Melton

11 januar 2013

Nyt iPhone cover

I december var der så utrolig mange konkurrencer i blogland - og jeg tror næsten, at jeg deltog i dem alle :) En af de konkurrencer, jeg vandt, var hos Malsen, hvor jeg fik et gratis iPhone cover fra CaseApp. På CaseApp kan man selv uploade et eller flere billeder, redigere dem og endda også tilføje tekst, så man får sit eget unikke cover.

Trods de mange muligheder valgte jeg noget helt enkelt, nemlig et billede af Sømanden, D og jeg, som min lillebror tog til D's barnedåb i oktober. Så nu smiler jeg ved tanken om de to mænd i mit liv og minderne om en fantastisk dag, hver gang jeg tager fat i min telefon.

Cake love på La Glace

Det gyldne tårn. Rabarberkompot, hvid chokolade, citroncreme og mandelbund.

Sportskagen (!). Knust nougat i flødeskum og makronbund.

Taler billederne ikke for sig selv? :) Mellem LEGO Duplo-eventet om formiddagen og mit arrangement i "embeds medfør" nåede Sømanden (der var med som medfølgende husbond :)) og jeg en tur forbi det gamle og traditionsrige konditori La Glace. En sovende D i barnevogn blev låst fast til et rækværk, og så fik Sømanden og jeg en lille bid af kagehimlen.

10 januar 2013

LEGO Duplo

Nogle af de gamle produkter fra LEGO Duplo, og så er LEGO også ude med en app til de mindste.

Gamle og nye Duplo-produkter til de mindste og de lidt større.

 Et fint gammel cirkussæt.


Vi gik hjemme med en lille gave...


... der hurtigt blev godkendt!

I tirsdags var jeg så heldig at være inviteret til blogevent ved LEGO Duplo. Utroligt nok passede det så fint, at jeg faktisk alligevel ville være i København den dag, så jeg var ikke sen til at takke ja til invitationen om brunch og nyt om Duplos produkter til de mindste.

Efter lækker brunch og tid til at snakke lidt med de andre bloggere (jeg var så heldig at sidde ved siden af Marlene fra Malsen og Minimalsen) fik vi to korte oplæg om LEGO og LEGO Duplo (vidste I, at LEGO startede helt tilbage i 1932 som trælegetøj?), og derefter fortalt Bo Stjerne Thomsen om nogle af de initiativer og forskningsprojekter, LEGO Learning Institute deltager i (og den Ph.D.-studerende jublede!). En rigtig spændende formiddag, og jeg glæder mig, til D "rigtigt" kommer til at lege med Duplo og ikke bare bider i det :)

09 januar 2013

Børsen, baby!

Jeg ville egentlig have taget et billede af D, der leger med sit nye legetøj, og skrevet lidt om LEGO Duplo-eventet fra i går, men det har simpelthen været så mørkt i dag, og nu er det i hvert fald for sent. Så her kommer bare et lille billede fra Instagram (@marinabitsch) af Sømanden og D, der læser Børsen.

Til de interesserede er det arrangement, jeg var til i går i regi af arbejde, omtalt i Børsen i dag.

08 januar 2013

Zara Home

Nogle gange finder jeg en webshop, som virkelig bare taler til mit shoppehjerte, og så kan jeg tilbringe uendelig tid med at sidde og browse (næsten) hele shoppen igennem. Sådan har jeg blandt andet haft det med Kaiku og Lirumlarumleg. Og nu Zara Home. Så mens vi hygger i København (igen), kommer her lidt sager, hvoraf nogle helt bestemt skal her hjem!