30 marts 2013

Banana pancakes

D er simpelthen begyndt at stå så tidligt op om morgenen. I dag 0605! Puh... Så må man gerne spise pandekager til morgenmad. Jamen, de var faktisk sunde!

Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift og ændrede lidt efter, hvad vi havde i køkkenet. 

Bananpandekager
2 bananer, 2 æg, 4 spsk. fuldkornsrismel (eller boghvedemel), 1 tsk. bagepulver, 3/4 dl mælk, ½-1 dl havregryn, ½ tsk. kardemomme

Bananerne moses, og resten af ingredienserne røres i. Pandekagerne sættes med en ske på en varm pande med smør eller andet fedtstof, og steges et par minutter på hver side.

Velbekomme! (ikke den mest fotogene ret, men de smagte skønt)



D var også lige med i køkkenet :)


26 marts 2013

Nr. 150

Da jeg stadig gik og overvejede at lave en blog, tænkte jeg meget over, om jeg mon ville have nok at skrive om. Ville jeg ikke bare løbe tør for ideer efter nogle uger? Det viste sig så ikke at være tilfældet, for siden jeg startede min blog i november sidste år, har jeg udgivet 149 indlæg - dette er nr. 150!

Derfor et lille gensyn med de fem mest læste indlæg på min blog og nogle af mine yndlingsbilleder af lille D.










25 marts 2013

Hej igen

Så tror jeg, at jeg er ved at være nogenlunde "klar" igen, efter min verden gik i stå i torsdags. Jeg læser og kommenterer på andres blogs igen, og jeg har da også savnet at blogge - det har bare virket lidt meningsløst... 

Min morfar var en gammel mand med store problemer med sit hjerte. Jeg var ikke forberedt på, at tabet af ham ville gøre så ondt, men jeg er overbevist om, at han har det bedst, hvor han er nu. Jeg er bare så utrolig glad for, at han nåede at møde D så mange gange, som han gjorde Det er få forundt at blive oldeforælder - min morfar nåede at blive det hele to gange - og vi var faktisk sammen med ham (næsten) hele familien bare fem dage før, hvor vi havde en fantastisk dejlig dag med fødselsdagsfejring af min mormor. Det er jeg enormt taknemmelig for.

Nå, ikke mere sorg (det venter vi med til onsdagens bisættelse)... 

I søndags var D og jeg med D's bedstefar ude at hjælpe D's mormor med at sætte en ny Montana hylde op, og D skulle da lige en tur i papkassen. Utroligt som de simpleste ting kan være den bedste underholdning, her en papkasse og noget flamingopap!




D i (min) yndlingsheldragt fra Holly's (som faktisk er på tilbud lige nu).

22 marts 2013

...

Jeg ville egentlig have skrevet om det her designmarked, jeg havde planlagt at skulle til i eftermiddag, men min morfar døde i går, så vi trækker lige stikket ud nogle dage og glæder os over at have lille D, der midt i sorgen altid kan få os til at smile.

Sov godt, Morfar...



21 marts 2013

PhD-humor - ja, vi har humor!

På det Ph.D.-kursus, jeg var på i sidste uge, lærte vi, at en af de største farer i skriveprocessen, er overspringshandlinger. Det var så ikke ny viden for mig.

En af de nye overspringshandlinger, der er ført til listen over "academic procrastination", er hjemmesiden PhD Comics. Vildt sjov! Også selvom man ikke er inden for universitetsverdenen. Formoder jeg... Nu må I sige til, hvis jeg tager fejl :)






Alle tegneserier er lånt fra PhD Comics.

20 marts 2013

Er du med?

Hvis man bevæger sig bare lidt rundt i blogland, er det vist svært at undgå at opdage, at Google Reader lukker ned. Så hvis du er en af dem, der har brugt Google til at holde styr på det daglige blogfix, må du hellere skynde dig at kommer over på Bloglovin'.

Bloglovin' fungerer nogenlunde lige som Google Reader og bruges til at få overblik over ulæste indlæg, og derudover kan Bloglovin' bruges til at finde inspiration i populære indlæg og spændende blogs. Hvis du har brugt Google Reader, er det faktisk muligt at importere dine blogs, så du ikke manuelt skal lave en ny liste.

Så for at følge mig skal du bare klikke her (eller på ikonet ude til højre) og lave en profil - jeg bliver så glad for hver eneste ny følger, jeg får! 

Ha' en rigtig god dag, allesammen.


Hverdagslykke # 3

Når Sømanden sender billeder af D til mig, mens jeg er på arbejde, og jeg ved, at de hygger sig og har en fest sammen.







19 marts 2013

Krea vol. 1.02

De her billeder er efterhånden ved at være et stykke tid gamle, men det gør (desværre) ikke noget, da jeg simpelthen har fået strikket så lidt. Jeg har fået strikket nogle centimer og taget pinde fra til ryggen - lige nu strikker jeg forsiden af vesten. Heldigvis strikker jeg i str. 6-12 måneder, så der er håb for, at jeg når at bliver færdig, mens D stadig kan passe den :)


Her er til gengæld to, der er virkelig ferme med et par (eller flere) strikkepinde - Nina og Stinne.

Men når jeg nu ikke har Nina ellers Stinnes evner med et sæt strikkepinde, er det godt, at familien ikke er helt tabt på den kreative vogn. Siden sidst har min mor strikket denne utrolig bløde, fine og varme sømandsstrik til D og vesten nedenfor, der simpelthen er så skøn med den lille lomme og efter sigende ikke tog særlig lang tid at strikke.



18 marts 2013

Da den sorte svane kom forbi

I går sendte jeg mændene ud af huset. D blev passet hos sin mormor, Sømanden skulle dømme nogle håndboldkampe, og så fik jeg besøg af en flok gode veninder til kage, snak og... shopping! Lige hjemme i min stue. 



Line fra Black Swan Fashion kom slæbende med favnen fuld af lækkert tøj, stillede op og viste frem - og sprang endda gerne i de ting, vi gerne ville se på, og så blev min lejlighed ellers forvandlet til ét stort prøverum.




Black Swan Fashion er et relativt nyt mærke, der først er på gaden med sin anden kollektion. Den sælges på gode gammeldags Tupperware-maner hjemme i stuen (hvilket altså er super hyggeligt!) og på nettet. Tøjet er relativt enkelt i mørke toner og enormt lækre materialer - jeg har blandt andet købt "smør-blusen" - med enkelte afstikkere til pailletter, nude og koral.

Det, jeg synes er specielt lækkert ved dette koncept, er, at alle stylesene er der til at mærke og prøve på, og veninderne er der til at sige deres ærlige mening. Vores konsulent Line var super kompetent til at guide mht. pasform og størrelse, da konsulenterne naturligvis ikke kan have alle styles i alle størrelser med ud. 

Nedenfor er mine absolut favoritter. Købte dog kun to ting - "smør-blusen" (øverst til venstre, lavet i den blødeste micromodal) og pailletnederdelen som jeg forudser bliver mine go-to-items, når tøjkrisen melder sig en uinspireret mandag morgen.



Vores Black Swan-konsulent: Line V. Andreasen, line.a@blackswanfashion.dk, 22764656


I samarbejde med Black Swan Fashion
Læs evt. min reklamepolitik her

17 marts 2013

Brio i Fakta

Lige et lille pip herfra, inden jeg får besøg af en flok piger og Line fra Black Swan Fashion...

Fakta har i denne uge lidt forskelligt legetøj fra Bio på tilbud til kun 99 kr. - vi har allerede været af sted efter helikopteren og stableklovnen, for vi er ret så begejstrede for Brio herhjemme


16 marts 2013

Pust ud!

Puh, det tager tid at arrangere spændende ting for jyske bloggere. Der er mange mails, der skal svares på, og mange tråde, der skal holdes styr på. Men det bliver godt! Så godt! ByKier, smaahjerter og BilligVoks er også kommet med. 

Så nu er jeg træt - D sover heller ikke fantastisk om natten. I stedet for et indlæg om en vildt skøn oplevelse, jeg havde i torsdags, får I lige et par instagram-billeder fra de sidste par dage.

Besøg af Agnes og Lou til eventplanlægning.

Fine øreringe som jeg har vundet ovre hos Anne.

HjemIs-bil men ingen HjemIs-mand?!?

Det er ikke altid lige populært at hive kameraet frem midt i maden...

Nu vil vi køre mod Vestjylland og fejre D's oldemors fødselsdag. Ha' en rigtig skøn weekend!

15 marts 2013

Der sker ting og sager...

Der sker ting og sager med bloggen i øjeblikket. Jeg er (indsæt selv jubel) gået sammen med to fantastiske bloggere og mødre - Lou fra Golden Ghetto og Stinne fra Hurlumhej & Krudtugler - om at lave nogle event for os bloggere bosat her på fastlandet. I er så søde, I sjællandske bloggere og virksomheder, der inviterer til ting og sager, men der er bare for langt for os at køre.

Så Lou, Stinne og jeg har sat nogle både i søen, for nu skal der ske noget. Vores samarbejde får base i Aarhus, for det er her, Lou og jeg bor. Vores første event bliver hjemme hos Stinne i Grindsted søndag den 7. april, hvor vi får besøg af en konsulent fra Norlie, som vil vise os en masse skønt børnetøj.

Norlie skriver selv på hjemmesidenNorlie er kvalitetsbørnetøj til de børn og forældre der ønsker klasse design og ekstraordinære gode kvaliteter til en overkommelig pris. Siden 2005 har Norlie etableret sig som et af de foretrukne mærker blandt de modeinteresserede kunder, som ønsker at klæde deres børn i noget enkelt og særligt.

Norlie værdsætter tidløst design der lever gennem flere sæsoner, og der er altid mere fokus på stil end mode. Vi tilstræber i hver kollektion, at få klassiske og traditionelle beklædningsdele tilført et moderne og nutidigt design. En stor passion for strik og udsøgte garnkvaliteter, er kendetegnene i alle Norlies kollektioner.

Neden for er nogle af mine favoritter.





Vil du være med? Så send en mail til mig på candmorblog@gmail.com eller til Stinne på fredeogfiesmor@gmail.com med dit navn, telefonnummer, blog og alder på dit barn/dine børn.

Og hvad skal vi så bruge dit barns alder til? Joh, der kommer goodiebags! Vi har allerede fået positivt svar fra blandt andre (!!) Holly's, Soft Gallery, ABC Leg og Kids-world. Det kan kun blive en god dag, og vi har plads til flere.

Så er vi booket helt op! Vi glæder os til at se jer alle!

Må mor låne?

Så lige et lidt mere letfordøjeligt indlæg oven på gårsdagens Ph.D.-snak...

Jeg har nedenfor samlet nogle af de items, som jeg synes går for at være noget af det fineste pigetøj, der i øjeblikket er i butikkerne. Hvis det også blevet lavet i voksenstørrelser, var jeg gerne hoppet i alle ting. Eller havde snuppet fra min datters skab, havde jeg haft en stor nok pige.

1. Leoballerinaer fra Zara / 2. Sorte lædersandaler med nitter fra Zara / 3. Sweatshirt fra Little Remix / 
4. Sweatshirt fra Stella McCartney / 5. Koralfarvet nederdel fra How To Kiss A Frog / 6. Nistret strikcardigan fra Little Remix /
 7. Leobukser fra Soft Gallery / 8. Grå bukser med flæser fra Soft Gallery

Er man en smule petite, har Barbara fra Soft Gallery fortalt mig, at man burde kunne passe en str. 14y, hvis man normalvis er en str. 36. Det er så bestemt værd at overveje, synes jeg. Jeg går selv og sender lidt lange blikke efter leobukserne på collagen nedenfor.

14 marts 2013

Status pt. om det der Ph.D.-projekt

Det har efterhånden taget en del tid at skrive det her indlæg. Jeg har tænkt på det længe, og oprindeligt skulle det være et slags statusindlæg på den første hele måned som Ph.D.-studerende. Men det blev det ikke - tiden flyver, der er både en dreng og en mand, der skal kysses, aftensmad, der skal laves, og veninder, der skal ses og hygges med og om og mange, mange andre ting.

Jeg har nu været fuldtids-Ph.D.-studerende i seks hele uger (mere eller mindre), og det er faktisk en del hårdere, end jeg havde forestillet mig. Den ene ting er, at det kan være svært at forholde sig til en deadline, der ligger virkelig lang ude i fremtiden (31. januar 2017 for at være præcis), og det andet, som jeg blankt skal indrømme også fylder en del, er, at der er nogen, der mener, at jeg faktisk er klog nok til, at de vil give mig penge for at forske i fire år, så jeg er simpelthen nødt til at produceret et helt eminent produkt. Mangel på akademisk selvtillid? Tja, måske...



Men men men jeg har et fantastisk job. Med mindre man er selvstændig, så tror jeg ikke, at der findes et job med større fleksibilitet. Jeg kan arbejde overalt, hvornår jeg vil. Det eneste, jeg har brug for, er en computer og mine kilder, der enten er bøger eller artikler, på nettet eller print. Det betyder så, at hvis jeg føler for at komme hjem tidligere og kysse lidt på D og Sømanden, så gør jeg det. Så skal jeg så også bare arbejde ekstra på et andet tidspunkt. Allerede nu er der blevet tilbragt et par søndage på "hjemmekontoret", mens D har sovet sine lure. Så med et lille barn får man næsten ikke mere optimale arbejdsvilkår.



Ideelt har jeg fri, når jeg ikke er på arbejde, men selv her efter halvanden måned ude i "den virkelige verden" er det en kende svært at få hjernen op i gear igen. Der er ikke en lille trold, der kalder på mig og skal have mad i tide og utide - jeg sidder på mit kontor og har faktisk al den fred og ro, jeg gerne vil have, og det kan min hjerne vist ikke helt forstå endnu, så jeg har arbejdet stort set alle weekender. Det vil jeg helst undgå - det, tror jeg, er sundest for ikke at få Ph.D.-kuller :)


Nåede du bunden af indlægget? Imponerende. Jeg er vist stadig lidt mærket efter kurset mandag og tirsdag. Helt bombet oven på to tætpakkede dage, så ovenstående blev vist mest en gang tankemylder. Men er I interesserede i, at jeg fra tid til anden skriver om det at være Ph.D.-studerende? Jeg gør det gerne, for på trods af uoverskuelige deadlines og kæmpe forventningspres synes jeg virkelig, at Ph.D.-studiet er det bedste job, jeg nogensinde har haft. I skal endelig også bare spørge, hvis der er noget, I vil vide.