06 maj 2013

3 uger med ekstra energi


De sidste par uger har vores morgenmadsforberedelser set sådan ud. Jeg blev for en måneds tid siden spurgt, om jeg kunne tænke mig at teste nogle af Gerimax's produkter. Og med Ph.D.'en, der stresser mig mere, end den bør, en lille spilopmager, der skulle i vuggestue, og et hus, der også gerne skulle blive færdigt, var jeg ikke sen til at takke ja. Men desværre må man ikke spise Gerimax's produkter, når man ammer - og det gør jeg altså lidt endnu. Heldigvis har jeg en mand, der gerne agerede forsøgskanin for bloggens skyld, så her kommer bloggens første guest star :)

3 uger med ekstra energi

Pakningen lover, at man får ekstra energi ved at tage en til to piller om ugen i tre uger. Men virker det så? Jeg har prøvet energikuren, og jeg kan ikke finde ud af om pakningen holder det, den lover.

I løbet af de tre uger har hverdagen stået på klargøring til flytning, frustration (MEGEN!) over håndværkere, indkøring i vuggestue af lille D på ni mdr., flytning og så lige en uges sygdom oveni. Og frustrationen over håndværkerne er ikke blevet meget mindre i løbet af ugerne.

Så der skulle være god grund til at være træt og nedkørt efter de tre uger. Og spørgsmålet er så, om jeg er det eller om jeg kan mærke det ekstra energitilskud. Mit energiniveau er vel ca. på det normale på trods af alle udfordringerne, men jeg kan ikke føle om jeg har fået ekstra energi. Det kan være, jeg alligevel ville have haft det sådan, hvis jeg ikke havde taget Gerimax, men jeg lader nu alligevel resten stå i skabet til hvis nu, der senere hen kommer en periode, hvor det vil være godt med ekstra energi.


Jeg har fået tilsendt Gerimax-produkter til test, men holdningen er min - Sømandens - egen. 
Læs evt. min reklamepolitik her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar